Jeg har ikke skrevet i lang tid på bloggen, da jeg har haft meget travlt med alle mine eksamener. I modsætning til Danmark har hver eneste kursus man deltager i 2-3 eksmaner i løbet af semestret ud over de afleveringer og opgaver, som man skal aflevere. Dette har betydet at jeg har haft ekstra travlt, da jeg har et fag mere end mine medstuderende pga. krav fra Aalborg Universitet. Men nu er første, og næsten anden runde, af mine eksamener overstået og vi har Spring-break (tilsvarende påske ferie) næste uge.
Men det er nu ikke kun studier det hele. Forige weekend var jeg i Atlanta for anden gang, og det var endnu en gang en god weekend. Vi var 5 til at dele motel-værelse, og til at betale for den lejede bil så det var ikke så dyrt.

På billedet kan I se Atlanta, som den ser ud når man kommer kørende ad en af de mange motorveje der fører til Atlanta. Som I kan se på billedet er der 6 spor på motorvejen (den helt til venstre er forbeholdt biler med mere end 2 personer i), og i myldretiden er de næsten alle fyldt.

Vi var afsted 3 franskmænd, 1 tysker og mig. Fra venstre til højre: Laurie fra Mantinique, Arthur fra Versailles, Henrike fra Berlin, mig og Herve fra normandiet. Tyskeren og jeg blev nød til at holde franskmændene i ørerne for at de ikke skulle snakke fransk hele tiden, da de har en sleeem vane for det, men når jeg begyndte at snakke tysk med den tyske pige fandt de ud af, hvor irriterende det er ikke at fatte en brik :)
Fredagen mødtes vi med en lærer for at spise på en brasiliansk steak-house. Det var lidt dyrt, men tilgengæld det bedste kød jeg har smagt nogensinde. Jeg har desværre ikke nogle billeder derfra endnu.
Lørdag var vi på en shopping tur i Georgias største shopping center, og der blev brugt mange penge. Specielt fordi det meste tøj, og mange af de dyre mærker koster under det halve af danske priser.

Om aftenen blev det også til en lille bytur og burger. det er muligt at tage på restaurant og spise efter kl. 23, så der fik vi aftensmad

Om søndagen tog i Six Flags som er en forlystelses park, med en masse rollercoasters, den ene mere vild end den anden.
Rollercoaster Ninja

Rollercoasters

Vi så også nogle kendte figurer, som I kan se på billedet




Den sidste rutchebane her ovenover var specielt vild, den er så stor at den ikke kunne være inde i forlystelsesparken og derfor måtte blive bygget færdig ude på parkereingspladsen. Man kører med over 100 km i timen og den er meget lang.
Vi havde det meste af parken for os selv pga. krisen og at det er tidligt på sæsonen.
Alt i alt en sjov og god weekend!
Men nu tilbage til studierne indtil på lørdag, hvor vi kører til Florida for at fejre Sprinkbreak med alt hvad dertil hører (strand, sol, varme nætter og kolde øl)
I kan altid skrive til mig enten på bloggen eller sende en mail til hotteab@hotmail.com
Vi ses
Ingen kommentarer:
Send en kommentar