Så er hverdagen rigtigt kommet igang, og vi har travlt med afleveringer, rapporter, lektier og sociale aktiviteter om aftenen. Igår aftes var vi, ca. 12 internationale studerende, hjemme ved en af vores 2 kontakt personer til lidt uformel hygge. Det var hyggeligt at se hvordan et amerikansk hjem kan se ud, og det var alt i alt en god aften. Vejret her svinger meget. Igår var det meget lummert, og der var fare for tornado dannelser i Georgia, men der kom heldigvis ingen. Vi er alle tilmeldt et sms-advarsels system, så universitetets politi kan sende advarsler rundt. Fx fik vi en besked i sidste uge om at der var en mand med en pistol tæt på værelserne, og at vi skulle blive indendøre, men de fanged manden blot en time senere, som der selvfølgelig os kom en besked om.
Jeg har det rigtigt godt herovre, men det er hårdt når man snakker med jer derhjemme over Skype el., for så føles Danmark langt væk. Men heldigvis har jeg nogle gode venner, som jeg kan hygge mig med både amerikanske og internationale. De fleste jeg møder er interesserede i at høre om lille Danmark, og vores noget atypiske velfærdsystem. Nogle går endda så vidt til at kalde det Utopia.
Her d. 30 skal vi en tur til Savannah med den Internationale Klub for at se noget andet end lille Milledgeville. nogle kammerater og jeg har også planlagt en lidt længere tur til Atlanta, men det ligger længere ude i fremtiden
Vi snakkes ved.
PS: I er mere end velkomne til at tilføje kommentarer til noget af det jeg skriver, og selvfølgelig også stille spørgsmål.
mandag den 25. januar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar